Gaver til nørden i dit liv

Alle har en person i sit liv, hvortil det nærmest er en umulig opgave at finde på gaver, som vedkommende ikke har i forvejen. Hvis denne person bedst beskrives som en vaskeægte nørd, så gør det ikke opgaven lettere. Tværtimod bliver det af den grund endnu sværere at finde på en god og personlig gave. Det dur jo ikke at give ham eller hende en farvestrålende kaffekande med superheltemotiver, for enten har de sådan en i forvejen, eller også er superhelte ikke deres niche. Selvom vedkommende måske altid er den, du ringer til, når du har problemer med din computer, så er det ikke nødvendigvis lig med, at vedkommende elsker tegneseriesuperhelte. Derfor kan du faktisk få rigtig meget ud af at tænke i lidt kreative baner, når du skal give en gave til nørden i dit liv. Styr udenom computerspil og en komplet samling af alle afsnittene af The Walking Dead og giv i stedet en gave, som han eller hun altid vil huske, fordi den er noget ganske specielt. Det kan for eksempel være smarte gadgets.

Gadgets til elektronikelskeren

Hvis der skal skæres helt ind til benet, så dækker termen ’gadget’ over en lille elektronisk enhed eller en mekanisk genstand, der har et helt specifikt formål. Det kan for eksempel være et appstyret overvågningskamera, et aktivitetsarmbånd eller et vækkeur, der ruller væk, når alarmen ringer. I dag bruges termen i så specifikt og rækker langt mere bredt end, hvad der burde være definitionen. De fleste forstår gadgets som overflødige, men sjove og underholdende ting som eksempelvis en stor flamingobadering eller en sjovt udformet oplukker. Mange elsker elektroniske gadgets, og selvom nogle af disse blot er til underholdning, så kan du også finde nogle gadgets, der er utroligt brugbare, så de ikke blot ender bagerst i skabet og samler støv. Du kan for eksempel give et lille sæt, der gør det muligt at få et praktisk indblik i den fantastiske verden af Internet of Things. Det kræver forståelse for programmering, men der er til mange timers underholdning. Hvis gaven skal være lidt dyrere, kan du også give et smartwatch i stedet til ham eller hende, der altid er med på de nyeste mobiltrends.

Personlige gaver

Kender du personen rigtig godt, så ved du sikkert, hvem der er hans eller hendes yndlingskarakter fra spil, film eller bøger. Hvis du gør det, så åbner det op for mange flere gavemuligheder. Sagt med et smil kan en Batmanfan jo ikke bruge et krus med et print af Superman. Du kan for eksempel give en trøje med et anderledes og stilet print, der illustrerer vedkommendes yndlingskarakter eller -karakterer. En anden mulighed er at give store og flotte indrammede plakater. Det er faktisk muligt at finde plakater til vaskeægte nørder, der perfekt illustrerer vedkommendes yndlingshelte på en flot måde. Ting til fans behøver nemlig ikke at ligne noget, der er taget fra din lillebrors værelse for flere år siden. Der er mange muligheder for at give en god gave til nørden i dit liv, og du kan få mange ting til en overkommelig pris.

Eller find oplevelsesgaver her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *